Vores M-kuld 

25.02 2017

Den 20 februar pakker Magnus og rejser til Odder. Han skal bo hos en yndig pige, der vil kalde ham Barda.

Den 21 februar bliver Micki hentet af politiet (dog pensioneret) han skal bo i Gilleleje og hedde Chico.

Den 23 februar rejser Mocca som den sidste. Hun skal til Sønderborg og bo hos en flerstjernet restaurant hvor hun skal hedde Cookie.

Molly har ikke taget på som de andre. Hun har brugt alle kræfter på at holde det lille hjerte i gang. Nu hviler hun i fred sammen med sin oldemor Mille.

M-kuldets barndom er ovre. Vi har fundet gode hjem til dem og er slet ikke bekymrede for deres fremtid. Det er et kuld som har budt på mange glæder og en stor sorg. Molly har haft et dejligt hvalpeliv, men nu kan hendes hjerte ikke mere. Efter aftale med dyrlægen sover hun stille ind mens de andre rejser bort. Vi har holdt skarpt øje og hun har ikke haft ondt eller lidt på anden måde. Hun var skøn og vi savner hende.



19.02 2017

En kurv fuld af kærlighed på Valentinsdag.

Vi har ikke designerhvalpe. Vi har hyldevarer.

Kræfterne skal prøves af inden vi rejser i et godt gammeldags hundeslagsmål.

Mors mad er altid bedre (det er det samme de får).

Tiden løber som sædvanligt alt for stærkt og nu er hvalpene snart flyvefærdige.



09.02 2017

Der er jo ganske hyggeligt hos dyrlægen.

En fjernbetjening. Hvad mod den kan styre?

Mocca er kommet i menneskehænder. Sund og tillidsfuld siger dyrlægen.

Efter check og vaccination gør det godt at putte i kurven igen.

Vi er blevet chippet og skal nu til dyrlæge for at få sundhedsbog. Til vor store sorg har Molly en hjertefejl, der betyder at hun ikke kan få et langt og godt liv. Vi beslutter, at hun skal blive sammen med sine søskende til de rejser, så hun kan få et godt men kort hvalpeliv.
De andre er friske og sunde og får pletfri strafattest.



06.02 2017

Micki 6 uger

Molly 6 uger

Mocca 6 uger

Magnus 6 uger

Ude i alleren går den vilde jagt ind imellem.



09.01 2017

Sidste dag i fødekassen. Det har været hyggeligt, men nu er det for trangt.

Vi har god plads nu. Mormor Dawn må godt komme ind og lege nu.

Mor Maja er også glad for mere plads – og så ved hun hvor hun har os.

Herligt at tonse rundt med masser af nyt legetøj.



Tre uger gamle er fødekassen for trang og erstattes af den lille hvalpegård. Her er god plads og masser af nye former og farver, som stimulerer og udvikler.

De begynder at lege (drengene slås) lige inden de forlader fødekassen.



22.12 2016

Micki vejer nu 214 gram.
Micki var en svær fødsel, men en sej overlever.

Molly vejer nu 182 gram. Molly er opkaldt efter Kajs barndoms hund.

Mocca vejer nu 174gram. Navnet har hun efter sit smukke hoved.

Magnus vejer nu 211 gram.
Magnus er opkaldt efter kuldets tipoldefar.


Maja fødte den 20 december 2016 fire hvalpe (2 piger og 2 drenge)- M-kuldet
Dreng: Født kl 10:15 vægt 210 gram
Pige : Født kl 12:06 vægt 170 gram
Pige : Født kl 12:50 vægt 170 gram
Dreng: Født kl 13:40 vægt 210 gram




M-kuldet grundlagt den 23 oktober 2016 med Lukas.
Lukas
bor hos Merete Mouritsen og her mødes de i Meretes hyggerum.