Cotoner 

Cotonens historie kort
Coton de Tulear er medlem af Bichon familien. Bichon (såvel som Pudel og Briard) er efterkommere efter en gammel europæisk hunderace, Barbet. En lille korthåret efterkommer af Barbet, "Bichon Tenerife," blev indført til de Kanariske Øer af spanierne. Fra Bichon Tenerife stammer den moderne Malteser, den franske Petit Lion Dog og Bichon Frise, den italienske Bolognese, den sydamerikanske Bichon Havanais, og Coton de Tulear. Bichon Tenerife, nu uddød, blev indført i det Indiske Ocean på Mauritius og Reunion af sømænd i det 16. og 17. århundrede. Racen fik en lang, bomuldsagtig pels (måske resultatet af en enkelt mutation) og blev kendt som Coton de Reunion. Coton de Reunion blev en højt værdsat ledsager til købmænd, rejsende og pirater på deres rejser.


Coton de Reunion er uddød, men dens efterkommer,Coton de Tulear, dukkede frem i sørøver- og slavehandlerbyen Tulear, Madagascar, i det 17. århundrede. Adopteret af det herskende Merina stamme monarki, blev den hurtigt kendt som Madagaskars Kongelige Bomuldshund. Under dens lange udvikling på Madagaskar blev en indfødt jagthund, Morondova, lagt til Cotonens aner og gav denne Bichon race ekstra sundhed og styrke. Merina monarkiet kontrollerede avlen tæt. De forbød alle ikke-adelige at eje en Coton. Omkring 1900 tallet adopterede også franske kolonister den selskabelige Coton og indførte gradvist racen først til Frankrig, senere til hele Europa og USA. I 1970 anerkendte den verdensanerkendte French Kennel Club (FCI) Coton de Tulear som en fuldblodshund. Desværre truer politiske og økonomiske kriser nu Cotonnen med udryddelse i dens gamle fædreland. I Danmark har cotonen været kendt fra ca 1990 og vinder hastigt i popularitet.

Coton de Tulear er Madagaskars nationalhund og racen blev hædret med et frimærke i 1974.(En trefarvet Coton).
Kilde: The Coton de Tulear News & Information Network