From: Subject: en hilsen fra Coco-Mille

Hej kære Mormor Randi og Morfar Kaj

Sikke en dag jeg har haft. Først kommer der nogle søde mennesker og besøger os, og vi søskende viser os fra den søde side som vores mor og I har lært vi skal. Lige pludselig så sidder man i en bil og kører sin vej, nå der går nok ikke så lang tid inden jeg kommer hjem igen. Det gjorde jeg jo sidste gang Kaj var ude at køre med mig.

Men de er så rare de to der sidder med mig på bagsædet, de nusser og kæler for mig hele tiden, det kan jeg jo godt lide, Jeg opfører mig eksemplarisk sidder de og fortæller hinanden, hvad betyder det - mormor Randi?

Jeg hoppede op på damens ben og strakte mine forpoter så jeg kunne komme til at se ud af vinduet, jeg ville jo vide hvor vi var på vej hen, for det tog lang tid med den køretur. vinduet var dejligt køligt, så det slikkede jeg lidt på, og så syntes menneskene at vi skulle holde pause. Jeg fik en fin rød tingest på min krop rundt om maven og om mine ben, en sele, kaldte de det. DEN var bestemt ikke så sjov at have på, men så kunne jeg vel bare bide den i stykker - nej nej og nej. det kunne jeg ikke for damen der ellers var så sød sagde nej og tog selen ud af min mund, SÅ kan det nok være at Coco her blev sur, jeg snerrede, knurrede og gøede ad hende, ja - jeg prøvede sågar at bide hende, men hun lo bare af mig og sagde at jeg stadigvæk var dejlig, men jeg lagde mig nu hen til hende den anden, pigen. så kunne damen bare passe sig selv.

Vi gjorde holdt ved en rasteplads nær ved Randers, hvor jeg kom ud og så tissede jeg lige med det samme og damen syntes at jeg var meget dygtig, hun er vist ikke så slem alligevel, hun virker som om hun  holder meget af mig. Og tænk jer, mens vi holdt der kom der nogle andre hen og hilste på os, de havde 2 hunde magen til mig og jeg var lige ved at tro det var mor-Mille, men hun lugtede ikke nær så godt som min egen mor, men den anden som var en dreng, han hed Mocca, han var fra samme kennel som mor-Mille. Så de snakkede om at vi var i familie???

Nå, men vi kom altså til et nyt sted med en kæmpestor græsplæne, hvor jeg kunne løbe langt omkring, der tissede jeg igen, og fik igen at vide jeg var dygtig, så jeg ville også gerne gøre de der gik med mig glade, så jeg tissede kun udenfor på græsset hele dagen. 

De gav mig nogle knasere at spise og ved I hvad? de smagte lige så godt som de knasere jeg får hjemme hos jer. jeg fandt hurtigt ud af hvor de stod og kunne bare tage for mig, der var lækkert frisk vand ved siden af, men det var altså først ved aftenstide jeg fik lyst til selv at gå hen og tage mad og frisk vand.

Hver gang jeg havde sovet lidt var der bare nogen at lege med, de havde sådan en "gnave-knude" ligesom derhjemme som jeg allerede er meget glad for at lege med. De har et rum hvor der er dejlig varmt, de kalder det en udestue, jeg siger jer - der sover man godt. De tager mig med ud på det store græs mange gange, det kan jeg godt li', og jeg løber slet ikke væk fra de nye mennesker, jeg tror altså jeg bliver hos dem,

for de passer altså godt på mig, men jeg er ikke så glad for den der sele de vil have at jeg skal have på, jeg bliver fri for at få den på nede på den store græsplæne, men når vi går ud forbi bilen vi kørte herop i, så vil de altså have den på mig, men der er nok fordi der kommer biler forbi mig når vi går der.

Vi fik besøg af nogle der hed Onkel og Tante, de havde en rigtig flot gave med til mig, det var et fint hjerte med smukke sten omkring og indeni var mit nye navn graveret sammen med et telefonnummer, og jeg er blevet opkaldt efter min søde mor, så ny hedder jeg Mille ligesom hende.

Der er blevet mørkt udenfor nu og mine nye mennesker er gået ind i et rum hvor de gør sig klar til natten. Jeg går udenfor i mørket sammen med damen, hun har en lommelygte med, for vi kan ikke så godt li' mørket, jeg tisser lidt, mest fordi jeg ved at hun bliver glad. I køkkenet hvor min mad står, er der også en fin kurv med en lækker blød pude i, der kan jeg vist lige være i, damen lægger sig ved siden af kurven med et tæppe, jamen så tager jeg da bare den bedste plads - i kurven med den bløde pude. Damen, som der bliver kaldt for mor, lægger en varm hånd op ad min ene kind, det er rart, men jeg kan nu ikke forstå hvorfor jeg ikke bare kan komme hjem til mor-Mille, så jeg er lidt ked af det. Om morgenen siger de igen at jeg har været dygtig - denne gang til at sove fint i kurven, og at jeg kun var ked af det i ca 15 minutter. Men jeg vil altså ikke fortælle dem at jeg luskede op mens der var mørkt, for jeg skulle altså bare sådan tisse, og så måtte jeg bare gøre det på gulvet,

jeg tror ikke de har opdaget noget, for de har ikke sagt nogenting om at der var vådt på gulvet, men jeg kan heller ikke finde den våde plet.

Da klokken var 5 i morges vågnede min nye mor og tog mig med ud igen, vi tissede lidt, og så kom pigen ud til mig og vi legede lidt, men så puttede vi igen i kurven og pludselig var de der allesammen, og jeg gik en lang tur med min nye mor.

Jo her er dejligt at være, men jeg vil altså gerne se jer allesammen igen engang.

De kærligste vov-hilsener fra

Coco-Mille  og

Familien Kristensen